Spring til indhold

Velkommen til Egen

Høstfest 2011

Høstfest 2011

Så er høsten endelig i hus efter en kold og meget våd sommer, og vi var

klar til årets høstfest søndag den 02. Oktober 2011

På den varmeste oktoberdag nogensinde, mødte 17 glade børn op, klar til at sidde på Fok-læsset og indsamle deres del af årets høst.

Da Annette Jepsens nevø havde fået bekræftet at Gerts Massey Ferguson er en ”ægte traktor” gik turen byen rundt, hvor mange stod klar med bom og andre lækkerier.

Saft og æbleskiver blev i år serveret på legepladsen i det dejlige vejr.

Kl. 18 mødtes vi i gildesalen. 53 personer i alt.

Aage bød velkommen og vi startede traditionen tro med at synge Marken er mejet inden alle nød deres medbragte mad og drikke.

Aage gav en kort opdatering over bylaugets projekter, og informerede om det kommende uge 42 arrangementet ved Ketting Nor.

Derefter var vi klar til nyt fra ”underholdningsafdelingen” : BINGO BANKO, som alle veloplagt deltog i. Et par af tallene blev fundet på lidt utraditionel vis, ved f.eks. antal shipninger, længden på en kartoffelskral, og vægten på æbler og korn. Familien Krath vandt ikke mindre end 2 BINGO BANKO ROULADER, så de har sikret sig kage kaffen de næste par dage.

En hyggelig aftenen sluttede med kaffe og æbleskiver til alle og vi siger tak for den store opbakning.

Skriv et svar